Kostplaner vs. intuitiv spisning Vejen til madro?

I jagten på et sundere liv, er kostplaner et go to! - En konkret plan, med sunde måltider, der er skræddersyet til lige netop DIG. Men hvad er kostplaner gode til og hvad kunne alternativet være? Hvordan opnår du ro frem for stress omkring din mad? Læs med her.

I det her indlæg taler jeg ud fra min baggrund som fysioterapeut, Vanecoach og Nutrition Coach – og fra helt almindelige erfaringer med mad i en travl hverdag. Jeg har selv prøvet at følge kostplaner, søge efter hurtige løsninger og mærket, hvordan jeg langsomt bevæger mig væk fra planen. Det har lært mig, at jeg ikke får et balanceret forhold til mad gennem regler eller faste planer. 

Jeg oplevede en ro, da jeg lærte at mærke efter, hvad jeg virkelig havde lyst til at spise. Det skete ikke fra den ene dag til den anden, men gradvist udviklede jeg det syn på mad, at jeg ikke ville stille min sult med noget, jeg ikke nød at spise

Jeg vidste det ikke dengang, men jeg begyndte at praktisere intuitiv spisning. 

Kostplanen er det første go to 

Mange starter en "livsstilsændring" 

- et ord som i øvrigt leder til en stor diskussion i sig selv... men den kan vi snakke om en anden gang...

med planer, regler og struktur - og det kan give en behagelig følelse af kontrol. Alt er klar: maden er købt, ingredienserne er forberedt, og du ved præcis, hvad der skal spises hele ugen. Det føles nemt, fordi beslutningerne allerede er taget.

For mange fungerer en kostplan rigtig godt – i en periode.

Men der er altså en bagside af medaljen.

Når vi følger en plan blindt, lærer vi faktisk ikke særlig meget om mad. Vi bliver ikke klogere på, hvad måltidet næringsmæssigt indeholder, hvad der gør os mætte, eller hvad vi i virkeligheden godt kan lide at spise. Og når hverdagen forstyrrer – som den jo af og til gør – står vi tilbage uden redskaber til at navigere videre. Og her falder vi bare nemt tilbage i de gamle vaner.  

Men hvad nu hvis roen omkring mad ikke findes i den perfekte kostplan? Hvad nu, hvis roen faktisk ligger i vores evne til at mærke os selv? I at navigere efter sult, mæthed, lyst og nydelse – ikke efter en plan? 

Det kan virke banalt eller som noget, du måske har hørt 1000 gange før.

Men bliv lige ved mig…

Intuitiv spisning: Lyt til kroppen – og find roen

Jeg blev først introduceret til Intuitiv spisning, da jeg gik på Vanecoachuddannelsen ved Madroinstituttet, af Anne Gaardmand og Morten Elsøe. 

Intuitiv spisning handler om, at arbejde med forbindelsen og tilliden til kroppens signaler - det handler om at spise på de sult- og mæthedssignaler, som kroppen sender. 

Altså:

• at mærke, hvornår vi er sultne
• at opdage, hvornår vi er mætte
• at finde ud af, hvad der giver os energi
• at vælge mad, der føles, smager og dufter godt.

Det handler ikke om regler, forbud eller kontrol.

Når vi øver os i at lytte til kroppen, lærer vi at gøre mad til både nydelse og til brændstof fremfor noget vi skammer os over at indtage. Samtidig giver vi slip på jagten efter den perfekte plan og den skyldfølelse, der opstår, når vi ikke kan leve op til den.

Det kræver øvelse og tålmodighed, men når vi lærer at lytte og mærke efter, begynder vi at styre vores madvaner indefra – med ro og tillid til vores egne signaler.

Det er ikke nødvendigvis den hurtigste løsning, men jeg er af den klare overbevisning, at det er den mest holdbare.

En lille øvelse du kan lave med dig selv:

Hvis du har lyst til at være mere opmærksom omkring din mad, så får du her en lille øvelse. 

Hvornår har du tid til at sætte dig ned og have helt fokus på din mad?

• Kig på din mad, hvordan ser det ud?
• Duft til din mad, hvad dufter den af?
• Smag et lille stykke, hvordan føles det i munden, hvor smager du det først?
• Fortsæt i et langsomt tempo og læg særligt mærke til hvordan smagen ændrer sig.

Skal du så spise sådan her for evigt? Ja, hvis du vil, men du lærer at være opmærksom på din mad mere automatisk. Der er naturligvis flere områder, at arbejde med før din vane er ændret, men her er en god start.

Struktur og intuition kan godt gå hånd i hånd.

Og alt det her betyder ikke, at kostplaner aldrig kan være nyttige – mange af os har glæde af struktur i perioder. Men den største frihed og madro opstår først, når vi også kan navigere efter kroppens signaler. 

Til sidst er det vigtigt at slå fast, at madro ikke handler om at tvinge kroppen til ikke at have lyst til bestemte fødevarer. Madro handler om at kunne nyde den mad, vi vælger – uden skyld og skam. Når vi giver os selv lov i stedet for at fornægte, bliver maden mindre dragende og styrende.

Og hvad så hvis vi spiser chokolade hver aften? Det er ligemeget. For når vi tillader os selv at være til stede og smage maden ordentligt, kan vi nyde den fuldt ud, indtil smagen aftager, og vi naturligt stopper. Det er kroppen, der giver os besked – og det er netop den forbindelse, madro bygger på. 

Her er den gode nyhed: Slik feder ikke mere om mandagen end om fredagen. Det feder heller ikke mere efter kl. 18. Det, der afgør vægtændringer, er ganske simpelt energibalancen – ikke ugedage, klokkeslæt eller forbudte tidspunkter.

Hvis kroppen forbrænder tilsvarende det, du indtager, så holder du din vægt. Så enkel er mekanismen.

Og vigtigst af alt: Din værdi som menneske afhænger ikke af, om du ønsker at ændre din krop eller ej. Madro er værdifuldt i sig selv – også når målet ikke er vægttab eller vægtøgning, men blot at have det godt med mad og med sig selv.

Forskellen på kostplaner og intuitiv spisning er altså stor, og begge har sin ret her i verden. Du skal prøve dig frem og vælge den vej, der passer til dig.

Hvis du har lyst til at arbejde med intuitiv spisning i din hverdag, så kontakt mig endelig. 

Vi kan tage en snak, der er ganske gratis og uforpligtende. Herfra kan vi undersøge om et vanecoachforløb ved mig kunne være relevant for dig.