Om mig

Jeg er uddannet fysioterapeut og har arbejdet på en privat klinik med en travl hverdag og mange forskellige patienter. Her har jeg opnået solid erfaring med behandling af muskel- og skeletproblematikker gennem både manuel behandling og træning.

Nu er jeg gået all in på min passion for at hjælpe mine klienter til et liv i balance. I dag arbejder jeg mest med holdtræning, vanecoaching, men også som fysioterapeut.

Jeg blev uddannet Vanecoach ved madroinstituttet i januar 2025 og overspisningscoach i januar 2026. Som en udvidelse til min eksamen i fysiologi og ernæringslære på fysioterapeutuddannelsen, er jeg uddannet Nutrition Coach ved Træner Akadamiet. Med den uddannelse har jeg fået konkrete redskaber til at arbejde med kostvejledning. 

Gennem mine erfaringer har jeg udviklet en holistisk tilgang, der kombinerer bevægelse, sunde vaner og ernæring for at skabe en balanceret livsstil. Jeg stræber efter at motivere og støtte mine klienter i deres rejse mod det sundere liv, de ønsker.