Holdtræning på sæsonhold

Vælg sæsonhold så du ved hvem du skal træne med. Du kender mig som træner og jeg kender dig. På et lukket sæsonhold er din træning fast i kalenderen og du kender rammerne. 

Som fysioterapeut og med mange års erfaring som holdtræner er jeg i stand til at have fokus på den enkelte deltager og tilpasse træningen, så den passer præcist til dig – også når det foregår på et hold. Du er velkommen til at booke en tid til fysioterapi inden holdstart, så jeg kan lære dine styrker og eventuelle begrænsninger at kende og tage hensyn til dem i træningen.

Læs beskrivelserne nedenunder og book en time via linket: 

Hensyntagende fysioPilates

Torsdage kl.16.00 

Til dig, der har nogle skader eller fysiske begrænsninger, som skal tages hensyn til. Du vil gerne træne hele kroppen med fokus på core. Du bliver vejledt i at bruge vejrtrækningen aktivt under træningen, så du kan slippe spændinger og i stedet fokusere på netop de muskelgrupper vi arbejder med. 

Power fysioPilates

Mandage kl.12.15

Til dig, der vil styrke hele kroppen med særligt fokus på din core.
Vi arbejder bl.a. aktivt med vejrtrækningen, så du lærer at slippe spændinger i nakken og i stedet aktivere dine mavemuskler. Der er garanti for muskelømhed, sved på panden og god stemning hele vejen igennem træningen. 


Hvis efterspørgslen er stor, så sætter jeg gerne flere hold op, så vi kan træne flere gange om ugen. 

Skriv til nkn@fysiox.dk eller ring på 50593114 hvis du har en forespørgsel til holdtræning i FysioX lokaler eller måske træning på din arbejdsplads


Mange jeg møder, siger: "Jeg er bange for at gøre noget forkert, når jeg træner."
Det er en bekymring, jeg sagtens kan genkende – og noget, jeg virkelig brænder for at arbejde med.

I min undervisning er jeg først og fremmest fysioterapeut med en solid viden om anatomi og træning. Det betyder, at du trygt kan stole på, at jeg har styr på både dig og din træning.

Når det er sagt, går jeg ikke op i, om en øvelse udføres "helt rigtigt". Mange – især inden for fx pilates – har stort fokus på korrekt udførelse, men hvad er egentlig det rigtige?

Vi kan justere på din udgangsstilling, tempo eller belastning, men sandheden er, at vi alle er forskellige. Der findes ikke én rigtig måde at træne på.

Jeg har stor tillid til, at du langt hen ad vejen kan mærke din egen krop. Ofte er det sådan, at hvis det føles rigtigt, så er det rigtigt.
Min opgave er at guide dig, så du får mest muligt ud af din træning – på en måde, der giver mening for dig.


Jeg glæder mig meget til at tage imod dig!

Tilskud til holdtræning på privat fysioterapiklinik

Husk at du kan få økonomisk hjælp fra Sygeforsikring Danmark til holdtræning på en fysioterapiklinik. Du kan få mere information om hvad du kan få, på "min side" ved Sygeforsikring Danmark eller ved at kontakte dem pr. telefon. 

Efter de nye momsregler er holdtræning blevet momspligtigt for alle over 30 år, hvilket betyder, at prisen kan være højere end tidligere. Som en del af de nye tiltag er der indført et motionsfradrag, som kan give dig en skattemæssig fordel. 

Er du i tvivl om, hvordan du gør, kan du kontakte Skattestyrelsen for vejledning. På den måde sikrer du, at du får det tilskud og den skattemæssige fordel, du har ret til.